Genseiryu DK (GKIF-Danmark)
Officielt hovedkvarter (honbu dojo) for Gensei Ryu Karate i Danmark siden februar 1997

Vi har 4 gæster online

Kunihiko Tosa (Shihan, 9.dan)Under et møde afholdt i Tosa Shihan's hjem i Tokyo, Japan fredag d. 29. juni 2012 kl. 10:30 (dansk tid kl. 03:30), blev det annonceret, at Peter Lee nu må graduere til og med 4.dan. Det er første og eneste gang nogensinde, at en europæer har opnået gradueringslicens til så høj en grad indenfor Genseiryu. Gradueringslicensen er udstedt af Genseiryu Karate-do International Federation (GKIF), og omfatter alle klubber og medlemmer i Danmark såvel som resten af Europa. Peter Lee er den eneste i Danmark der har licens til at graduere dan-grader.

Peter Lee startede sin første officielle klub i Høng (Høng Karate Klub) d. 24. oktober 1988, og har trænet karate i mere end 30 år. Peter Lee mødte første gang Tosa Shihan d. 6. maj 1996 under et arrangement i København. Året efter rejste Peter Lee til Japan, hvor han siden har trænet og boet i sammenlagt mere end 3 år. Under alle ophold har træningen hver gang omfattet både privat undervisning og træningslejre samt træning og undervisning på de almindelige hold  m.m. Under sit træningsophold i sommeren/efteråret 2009, blev Peter Lee som den eneste i Europa nogensinde gradueret 6.dan.

Tosa Shihan er i dag 80 år (1. januar 2012), men trods sin høje alder både underviser og træner Tosa Shihan stadig selv hver dag. Tosa Shihan er således en evig inspiration til os alle om, at et aktivt liv med Genseiryu Karate ikke kun er godt som selvforsvar, men også et middel til at bevare et godt helbred i en høj alder.