Genseiryu DK (GKIF-Danmark)
Officielt hovedkvarter (honbu dojo) for Gensei Ryu Karate i Danmark siden februar 1997

Vi har 7 gæster online

Under et møde afholdt i Genseiryu Honbu Dojo (hovedkvarteret) i Japan søndag d. 28. februar 2016 kl. 17:00 (dansk tid kl. 09:00), blev det bl.a. meddelt, at chefinstruktør i Danmark - Peter Lee, 7.dan - har opnået officiel gradueringslicens til og med 5.dan.

Chefinstruktør Peter Lee må således graduere alle grader fra og med 10.kyu (blåt bælte) til og med 5.dan (det femte sorte bælte). Peter Lee har som den eneste i Danmark såvel som Europa nogensinde, opnået gradueringslicens til at må graduere sorte bælter i Genseiryu Karate. Peter Lee er således den eneste i Danmark såvel som resten af Europa der må graduere medlemmer og elever i Genseiryu til sort bælte (herunder 1.dan, 2.dan, 3.dan, 4.dan og nu også 5.dan). Skal man gradueres til 6.dan eller højere, er man fortsat nødt til at rejse til Japan, hvor den pågældende graduering afholdes. Alle officielt beståede dan-gradueringer afholdt af Peter Lee, bliver automatisk anerkendt af vores hovedforbund i Japan. I forbindelse hermed, udstedes et personligt diplom til den der har bestået gradueringen. Diplomer udstedt som bevis på en bestået dan-graduering udstedes som altid direkte af Genseiryu Karate-do International Federations hovedkvarter i Japan.

Vi ønsker vores chefinstruktør stort tillykke.