Genseiryu DK (GKIF-Danmark)
Officielt hovedkvarter (honbu dojo) for Gensei Ryu Karate i Danmark siden februar 1997

Vi har 44 gæster online

 Officiel Graduering Hvert år afholdes der graduering flere gange henover sæsonen som regel i marts, juni og december, men der kan også forekomme gradueringer på f.eks. træningslejre eller hvis man selv rejser til Japan for at blive gradueret i Honbu Dojo (hovedkvarteret) i Tokyo. Alt efter den pågældendes indsats, engagement, evner og tilegnede færdigheder, kan man i henhold til det opnåede resultat ved selve gradueringen måske avancere i graderne. I starten vil man ofte kunne nøjes med kun 2-3 måneders seriøs og målrettet træning mellem hver graduering, men desto højere op i graderne man kommer, desto sværere bliver det selvfølgelig. Mange bruger f.eks. 6-9 måneder mellem 3., 2. og 1.kyu, men fra 1.kyu til 1.dan træner de fleste mindst 12 måneder. Det er meget individuelt, hvor lang tid der bruges på de forskellige gradueringer, og det er således ikke en god målestok at sammenligne sig med de andre man træner sammen med. Indsats, tid, evne, talent, vilje, mål, ønsker m.m. er altafgørende for resultatet. Træner man f.eks. ikke i en periode pga. manglende tid, eller træner man kun "engang imellem", så vil det selvfølgelig tage længere tid. Børn bruger i sagens natur ofte længere tid på at lære teknikkerne og dermed således også på at bestå gradueringerne set i forhold til de voksne. Dog forudsætter det naturligvis, at man til enhver tid træner hos og bliver undervist af en kvalificeret instruktør. Den tid man bruger på træningen i klubben er således langt vigtigere end den tid man evt. bruger på træning hjemme i stuen. Det er med andre ord ikke kun tiden der er afgørende for resultatet. Det er tværtimod vigtigt at gøre sig klart, hvordan der trænes.