| Kyohan 2, Forord: Seiken Shukumine |
|
|
| 12 oktober 2008 (19:34) | ||||||
|
Karate er i dag blevet meget populær og har derfor spredt sig over hele verden. I erkendelsen af denne situation, bør vi som udøvere af karate, ikke kun lade os tiltrække af - og stille os tilfredse med - karates særpræg. Vi er nødt til at kigge dybere ind i, hvad karate i virkeligheden er, for at forstå hvordan man underviser korrekt. Instruktører i karate betragter kata og kumite som værende uundværlige for at lære karate, men for at lære karatens natur, opnå indsigt, udvikle teknikker, vinde turneringer og for at opnå en total forståelse for essensen i karate som kampkunst, er vi dybt afhængige af, hvor effektivt vi lærer og træner både kata og kumite. Shihan Kunihiko Tosa har i sin anerkendelse af vigtigheden heraf, samlet alle Genseiryu's kata'er, og derefter udgivet dem i bogen "Genseiryu Karate-do Mester Tekst 2 - Avancerede Kata Samling". Jeg er sikker på, at dette storslåede arbejde vil være af fortsat vigtighed i fremtiden. Jeg værdsætter virkelig muligheden for at skrive dette forord til bogen. Da jeg grundlagde Genseiryu stilarten, tænkte jeg på, hvordan jeg kunne anvende fart og vinkler i kampteknikker, og hvordan jeg skulle bruge dem for at opnå de bedste resultater. Derefter tænkte jeg på, hvad der var den mest passende og effektive måde at bevæge sig på, samt på hvordan man i virkelig kamp skulle reagere på både rigtige og falske angreb (finter). Endelig kiggede jeg på, hvordan jeg kunne udvikle en optimal fysisk tilstand via brugen af grundlæggende teknikker og kata, for at fuldende stilarten Genseiryu. Ved at skabe disse særpræg, ønskede jeg at gøre stilarten Genseiryu forskellig fra andre stilarter. Selvom jeg sigtede i den rigtige retning, kan jeg ikke sige, at jeg fuldt ud har modnet stilarten. Jeg er dog overbevist om, at der findes instruktører som med succes har nået målet i deres træning og derfor har fået det bedste ud af stilartens originale særpræg, hvilket er af yderste vigtighed for mig. Jeg erkender, at vi umuligt kan kende værdien af noget kun ud fra dets særpræg, men hvad angår kampkunst, er en stil uden særpræg og teori uden værdi. I karates historie efter 2. Verdenskrig, påstod nogle "gymnasie"-elever, at "Kata ikke var værd at lære", og de droppede derfor kata i konkurrencer. Men realistisk set indeholder kata resultaterne fra udviklingen af alle teknikker i kampkunst. Også kata'ernes bevægelser, som kan anvendes i regulær kamp, kan blive genstand for forslag til skabelsen af nye teknikker. Derfor mener jeg, at folk som hævder, at "Kata ikke er værd at lære", ikke forstår hvad kampkunst i virkeligheden drejer sig om. Selvom kata bør overleveres strengt og præcist, vil de ændre sig og blive mere bevægelser for formens skyld i stedet for egentlig kamp. Jeg tror, at årsagen hertil er, at intet kan overleveres som det er fra person til person, og at hver instruktør uden klare kriterier for undervisning og udførelse, retfærdiggør sin egen måde at undervise på. Jeg er bange for, at denne tilstand med forskellige kata og vedvarende flertydighed, vil skade eksistensen af de respektive stilarter - inklusiv Genseiryu stilarten. Shihan Tosa har tænkt dybt og langt ind i fremtiden for Genseiryu stilarten med udgivelsen af denne bog, og jeg er overbevist om, at formålet med bogen er at redegøre for måden, hvorpå der skal undervises i kata, således at overleveringen kan ske uden misforståelser. Formålet er derfor uden tvivl at forebygge forkert undervisning. Bogen er ikke kun en manual, men et medium til at komme tættere på essensen i karate-do. Læses bogen ikke på denne måde, vil undervisning i karate være meningsløs. For at opnå en virkelig forståelse af stilarten, er det selvfølgelig ikke nok bare at læse bogen. For at opnå pålidelig instruktion i en hvilken som helst stilart, er det nødvendigt at have forståelse for, på hvilken måde en bog kan være gavnlig. Hver stilart må sigte mod at lære den generelle tanke i karate verdenen. Hver stilart må ligeledes tilsigte at forstå den tanke der ligger bag kampkunst generelt, samt yde en indsats for at lære om sin stilarts oprindelse. Uden disse mål er vi ikke kvalificerede som instruktører. Dette må vi til stadighed minde os selv om. Jeg er sikker på, at teknikkerne i stilarten Genseiryu har potentiale til utallige anvendelser og konstruktiv udvikling. Vi må dog justere nogle teknikker, som kun er udviklet i Genseiryu stilarten, til regler og traditioner i karate verdenen generelt. Endvidere burde teknikkerne i Genseiryu Karate-do anerkendes som en af de repræsentative stilarter i karate verdenen, men selvom jeg har min egen mening om dette emne, er der ikke plads til at referere til det her, på grund af den begrænsede plads til dette forord. Jeg vil derfor referere til det næste gang. Endelig vil jeg dedikere en besked til alle folk som elsker Genseiryu Karate-do: Karate er en måde, hvorpå vi træner os selv og søger en sand kunstart. Ved at mestre den, åbnes en anden vej foran os. Hinsides denne vej bliver vi i stand til at forstå den universelle essens i kampkunst. Det er ikke for meget at sige, at udgangspunktet for opnåelse af essentiel forståelse, findes i træningen af kata!
|
||||||