| Genseiryu® Karate-Do International Federation |
|
|
| 15 november 2003 (18:00) Update: 12 januar 2010 (16:42) | |||||
|
I 1962 blev den nationale japanske organisation under navnet "Nippon Karate-do Genseiryu® Butokukai" grundlagt af shihan Kunihiko Tosa i samarbejde med Yoshimitsu Furuya og Hiroyasu Tamae. Organisationen nyder stor respekt i Japan, idet denne er den ældste og samtidig den eneste organisation der i lige linie kan spores tilbage til grundlæggeren Seiken Shukumine, efter at denne forlod Genseiryu® til fordel for Taido i 1962. Genseiryu® Butokukai er udenfor japans grænser bedre kendt under navnet "Genseiryu® Karate-do International Federation" (GKIF), og i realiteten er disse to organisationer en og samme organisation alt efter, om man er bosiddende i eller udenfor Japan. Præsidentposten har siden opstarten været besat således:
Allerede i 1962 startede Shihan Tosa med at undervise i sin første egentlige klub i byen Oizumi (Tokyo). Klubben fungerede som Honbu Dojo (hovedkvarter) for Genseiryu® (Genseiryu® Karate-do International Federation) i perioden fra 1962 - 1965. Hovedkvarteret blev i 1965 flyttet til Asaka i udkanten af Tokyo, hvor Shihan Tosa opførte et hus og samtidig kombinerede dojo (træningssal) med sin bolig på hver sin etage. Honbu Dojo (hovedkvarteret) i Tokyo, Japan ledes til dagligt af Shihan Kunihiko Tosa og Shihan Akira Miyauchi. Seiken Shukumine - grundlæggeren af Genseiryu® - forlod Genseiryu® i 1962 til fordel for Taido, men Shihan Tosa som samtidig var Seiken Shukumine's første elev, besluttede sig for at føre Genseiryu® videre i de rammer der definerer Karate-Do. Shihan Tosa iværksatte derfor en omfattende efterforskning der bl.a. resulterede i, at Shihan Tosa introducerede Yakusoku-kumite (forudarrangeret kamp), Goshin-jutsu (selvforsvarsteknikker), Kobudo i form af Nunchaku (to sammenbundne stokke) og Bo-jutsu (stav-teknik). "Genseiryu® Karate-do International Federation" er den eneste internationalt anerkendte organisation i verden. GKIF varetager gradueringer og uddannelse af kvalificerede instruktører verden over. Forbundet er en paraply-organisation der samler de enkelte landes nationale forbund under sig. "Dansk Genseiryu® Karate-do Forbund" eller i daglig tale "Genseiryu® Karate-Do Danmark" (GKD) er medlem af "Genseiryu® Karate-do International Federation". Hvidovre Karate Klub er Honbu Dojo (hovedklub) for "Dansk Genseiryu® Karate-do Forbund" (GKIF-Danmark).
|
|||||