Genseiryu Karate-do Kyohan 2

Genseiryu Karate-do Kyohan 2Forfatter: Kunihiko Tosa.
Titel: Genseiryu Karate-do Kyohan 2.
Forlag: Shureido (1984).
Sprog: Japansk.

Siden Genseiryu blev officielt grundlagt i 1953, er der kun skrevet en enkelt bog herom. Kunihiko Tosa der er præsident og stor-mester for Genseiryu, havde ellers planlagt udgivelsen af to bind, hvoraf det første skulle omhandle basisteknik samt de grundlæggende kata'er. Men da der var størst behov for en bog om de avancerede kata'er, udgav han i 1984 kun bind 2, som desværre stadig er den eneste bog nogensinde udgivet om Genseiryu. Vi kan kun håbe, at shihan Kunihiko Tosa i nær fremtid finder tid til at udgive bind 1. Genseiryu Karate-Do Kyohan 2 indeholder beskrivelser af Genseiryu's avancerede kata'er. Bogen er på japansk, men vi har fået skriftlig tilladelse til at oversætte og udgive introduktionsteksten tilhørende hver af kata'erne. Oversættelserne er i lighed med bogen beskyttet af Lov om Ophavsret. Genseiryu har i alt 18 kata'er bestående af 5 grundlæggende og 9 avancerede kata'er samt 2 bo kata'er og 2 nunchaku kata'er. Derudover træner vi også 7 shitei kata'er som specificeret af All Japan Karate-do Federation.

Vi træner i Genseiryu således i alt 25 kata'er.

BESTILLING

Bogen kan købes for 300,00 kr. pr. stk. ved direkte henvendelse til chefinstruktør Peter Lee.
Bemærk venligst, at denne bog kun sælges til medlemmer af Genseiryu.

Grundlæggeren Seiken ShukumineFORORD: SEIKEN SHUKUMINE

Instruktører i karate betragter kata og kumite som værende uundværlige for at lære karate, men for at lære karatens natur, opnå indsigt, udvikle teknikker, vinde turneringer og for at opnå en total forståelse for essensen i karate som kampkunst, er vi dybt afhængige af, hvor effektivt vi lærer og træner både kata og kumite.

Shihan Kunihiko Tosa har i sin anerkendelse af vigtigheden heraf, samlet alle Genseiryu's kata'er, og derefter udgivet dem i bogen "Genseiryu Karate-do Mester Tekst 2 - Avancerede Kata Samling".

Jeg er sikker på, at dette storslåede arbejde vil være af fortsat vigtighed i fremtiden. Jeg værdsætter virkelig muligheden for at skrive dette forord til bogen.

Da jeg grundlagde Genseiryu stilarten, tænkte jeg på, hvordan jeg kunne anvende fart og vinkler i kampteknikker, og hvordan jeg skulle bruge dem for at opnå de bedste resultater. Derefter tænkte jeg på, hvad der var den mest passende og effektive måde at bevæge sig på, samt på hvordan man i virkelig kamp skulle reagere på både rigtige og falske angreb (finter). Endelig kiggede jeg på, hvordan jeg kunne udvikle en optimal fysisk tilstand via brugen af grundlæggende teknikker og kata, for at fuldende stilarten Genseiryu.

Ved at skabe disse særpræg, ønskede jeg at gøre stilarten Genseiryu forskellig fra andre stilarter. Selvom jeg sigtede i den rigtige retning, kan jeg ikke sige, at jeg fuldt ud har modnet stilarten. Jeg er dog overbevist om, at der findes instruktører som med succes har nået målet i deres træning og derfor har fået det bedste ud af stilartens originale særpræg, hvilket er af yderste vigtighed for mig. Jeg erkender, at vi umuligt kan kende værdien af noget kun ud fra dets særpræg, men hvad angår kampkunst, er en stil uden særpræg og teori uden værdi.

I karates historie efter 2. Verdenskrig, påstod nogle "gymnasie"-elever, at "Kata ikke var værd at lære", og de droppede derfor kata i konkurrencer. Men realistisk set indeholder kata resultaterne fra udviklingen af alle teknikker i kampkunst. Også kata'ernes bevægelser, som kan anvendes i regulær kamp, kan blive genstand for forslag til skabelsen af nye teknikker. Derfor mener jeg, at folk som hævder, at "Kata ikke er værd at lære", ikke forstår hvad kampkunst i virkeligheden drejer sig om.

Selvom kata bør overleveres strengt og præcist, vil de ændre sig og blive mere bevægelser for formens skyld i stedet for egentlig kamp. Jeg tror, at årsagen hertil er, at intet kan overleveres som det er fra person til person, og at hver instruktør uden klare kriterier for undervisning og udførelse, retfærdiggør sin egen måde at undervise på. Jeg er bange for, at denne tilstand med forskellige kata og vedvarende flertydighed, vil skade eksistensen af de respektive stilarter - inklusiv Genseiryu stilarten.

Shihan Tosa har tænkt dybt og langt ind i fremtiden for Genseiryu stilarten med udgivelsen af denne bog, og jeg er overbevist om, at formålet med bogen er at redegøre for måden, hvorpå der skal undervises i kata, således at overleveringen kan ske uden misforståelser. Formålet er derfor uden tvivl at forebygge forkert undervisning.

Bogen er ikke kun en manual, men et medium til at komme tættere på essensen i karate-do. Læses bogen ikke på denne måde, vil undervisning i karate være meningsløs.

For at opnå en virkelig forståelse af stilarten, er det selvfølgelig ikke nok bare at læse bogen. For at opnå pålidelig instruktion i en hvilken som helst stilart, er det nødvendigt at have forståelse for, på hvilken måde en bog kan være gavnlig.

Hver stilart må sigte mod at lære den generelle tanke i karate verdenen. Hver stilart må ligeledes tilsigte at forstå den tanke der ligger bag kampkunst generelt, samt yde en indsats for at lære om sin stilarts oprindelse. Uden disse mål er vi ikke kvalificerede som instruktører. Dette må vi til stadighed minde os selv om.

Jeg er sikker på, at teknikkerne i stilarten Genseiryu har potentiale til utallige anvendelser og konstruktiv udvikling. Vi må dog justere nogle teknikker, som kun er udviklet i Genseiryu stilarten, til regler og traditioner i karate verdenen generelt. Endvidere burde teknikkerne i Genseiryu Karate-do anerkendes som en af de repræsentative stilarter i karate verdenen, men selvom jeg har min egen mening om dette emne, er der ikke plads til at referere til det her, på grund af den begrænsede plads til dette forord. Jeg vil derfor referere til det næste gang.

Endelig vil jeg dedikere en besked til alle folk som elsker Genseiryu Karate-do:

Karate er en måde, hvorpå vi træner os selv og søger en sand kunstart. Ved at mestre den, åbnes en anden vej foran os. Hinsides denne vej bliver vi i stand til at forstå den universelle essens i kampkunst.

Det er ikke for meget at sige, at udgangspunktet for opnåelse af essentiel forståelse, findes i træningen af kata!

Bogens forfatter Kunihiko TosaFORORD: KUNIHIKO TOSA

Endelig fik jeg udgivet bogen "Genseiryu Karate-do Kyohan 2 - Avancerede Kata Samling", hvilket har været mit ønske i længere tid.

Årsagen til at det tog så lang tid at udgive denne bog, er at det kræver omhyggelig planlægning og overvejelse samt efterforskning, at fuldende en bog der gerne skulle bestå - også til brug for fremtidige generationer. Desuden er jeg overbevist om, at det aldrig ville være blevet en rigtig bog om Genseriyu stilarten, uden instruktioner og godkendelse fra Seiken Shukumine, som er min tidligere instruktør samt grundlæggeren af Genseiryu Karate-Do. Jeg er overbevist om, at vi alle har et ansvar for at overlevere stilarten så korrekt som muligt!

Det er vist unødvendigt at sige, at en sådan bog er uundværlig, når vi ønsker at overlevere vor stils særpræg til fremtidige generationer. Ingen stil kan have tilstrækkelig mening i at være uafhængig af andre stilarter, uden at have sin egen teori og sit eget særpræg.

Uanset omfanget af en stils teori og særpræg, vil stilarten imidlertid være værdiløs, såfremt vi ikke yder en indsats for at udbrede stilarten og samtidig samle et vist antal personer, der accepteres af samfundet som gode borgere. Netop dette har været mit mål, både hvad venner og elever angår. Bogstaveligt talt har det været en livslang udfordring. Vort store engagement i undervisningen af stilarten, har resulteret i en stor udbredelse af Genseiryu - ikke kun i Japan, men over hele verden, hvor hver enkel klub til stadighed opnår gode resultater.

Det ville måske have været bedre at forklare de grundlæggende teknikker først, men af en eller anden grund prioriterede jeg dog en forklaring af kata højest. Som en følge heraf, vil den næste bog omhandle de grundlæggende teknikker (Kihon Gyogi), basis kata, forud arrangeret kamp (Yakusoku Kumite), selvforsvars teknikker (Goshin Jutsu) og klassisk kampkunst (Kobudo).

Denne bog er sammensat af både trænings kata og traditionelle kata. Udover disse, har jeg inkluderet en kata kaldet "Chinto", som jeg har lært af Hiroyasu Tamae - en mester i Shurite.

Det er meget vigtigt at vi deler denne bog med andre udøvere af Genseiryu Karate-Do, idet vi netop træner en original stilart, men også fordi vi er organiserede i et forbund.

Jeg håber inderligt, at denne bog vil være til stor hjælp for alle udøvere under deres træning i Genseiryu Karate-Do, men vi må endelig ikke glemme, at vi også er tilknyttet Japan Karate-do Federation, og at vi derfor må acceptere reglerne, som dette forbund har udarbejdet. For at støtte forbundet, har vi i vort træningspensum indarbejdet fire af de i alt otte kata, der er specificeret af Japan Karate Federation. Med hensyn til dette punkt, er det min klare overbevisning, at vore aktiviteter ikke er anderledes end andre stilarter.

Efter at have modtaget undervisning af Mester Shukumine, modtog jeg undervisning af Mester Tamae. Af ham blev jeg instrueret i basis kataerne: Heian, Taikyoku samt Chinto. Han var endvidere den første præsident for Genseiryu Butokukai.

Fra 1972 arbejdede jeg ni år for Japan Karate-do Federation. Jeg arbejdede sammen med Mester Eriguchi, som dengang var min overordnede. Han gav mig bl.a. mulighed for at spille en stor rolle som official ved Japan Martial Arts Festival, ved NHK sports program, og ved All Japan Children Martial Arts Tournament. Disse begivenheder forbliver uforglemmelige minder helt frem til i dag.

Som det er velkendt, var Mester Otake den første leder af Tokyo Metropolitan Karate-do Federation. Han grundlagde fundamentet til det forbund vi kender i dag. Da jeg i 1969 grundlagde Nerima Ward Karate-do Federation og også arbejdede i Tokyo Metropolitan Karate-do Federation, udpegede han mig som PR Official. Jeg arbejdede ligeledes sammen med ham som kontorfuldmægtig. Jeg kan ikke takke ham nok for hans venlighed!

Jeg arbejdede for Mester Takeshi Sasaki i fire år fra 1970, først som undersekretær, senere som fungerende leder. I denne periode var Mester Takeshi Sasaki chefleder for Tokyo Metropolitan Karate-do Federation. Nu er han vice præsident for organisationen. Han gav mig mulighed for at udvikle og tilegne mig ubeskrivelige værdier som menneske. Jeg takker ham for hans gavmildhed. Uheldigvis var det ikke muligt at få et forord fra ham denne gang.

Mester Mano, som dengang var fungerende leder og min direkte overordnede, tog sig særdeles godt af mig, da jeg dengang arbejdede i 9 år som hans undersekretær. Han hjælper mig fortsat på forskellig vis.

Der er selvfølgelig mange andre som har hjulpet mig og instrueret mig på forskellig vis igennem tiderne. Med hensyn til at skrive forord til denne bog, har jeg valgt kun at spørge dem der står mig nærmest.

For deres bidrag med forord til denne bog, vil jeg her benytte chancen for at overbringe min tak til følgende mestre: Shukumine sensei, Hiroyasu Tamae, Eiichi Eriguchi, Ichizou Otsuke og Takaichi Mano.

Mester Seiken Shukumine gav mange råd samt detaljerede instruktioner i forbindelse med udgivelsen af denne bog, ligesom han, som grundlægger af Genseiryu stilarten, tog ansvaret for det tekniske i bogen.

Til slut vil jeg gerne udtrykke en speciel tak til Seiken Shukumine som grundlægger af vores stilart.

Den originale tekst om Naihanchi på japanskKATA: NAIHANCHI

Denne kata er blevet kaldt mange navne og skrevet på forskellige måder såsom Naifanchi, Naifanchin og Naifuanchi. Traditionelt er denne kata overgivet fra Shurite mestre. Der er Shodan, Nidan og Sandan versioner af Naihanchi i Shurite, som er en af karate's rødder. Det siges at Naihanchi-nidan og Naihanchi-sandan blev skabt af Mester Anko Itosu. Et andet navn for Naihanchi er Tekki.

Naihanchi's kendetegn er som følger:

  • Kun at bevæge sig på en lige linie til både højre og venstre side.

  • At træde med fodfejninger kaldet namigaeshi og altid at stå i kibadachi samt holde hofternes højde uændret.

  • At angribe og parere imens der oprettes samme positur, som automatisk opbygger udøverens fødder og hofter.

For længe siden var dette den første kata eleven måtte lære for at opbygge sin krop.

Vi har kun en Naihanchi i Genseiryu stilen. Den er karakteriseret ved et lavt tyngdepunkt, fodfejninger som sættes med ned på fodkanten, parader med begge hænder begge veje på samme tid, og et omvendt næveslag til det øvre område.

Den originale tekst om Wankan på japanskKATA: WANKAN

Wankan, som udspringer fra Tomarite, der er en af de andre af karate's rødder, er overleveret i de fleste stilarter bortset fra Gojuryu. Det essentielle i denne kata er at udvikle teknikker som inkluderer både angreb og parader ved at ændre sin positur uden at ændre placering.

Wankan's kendetegn er som følger:

  • At skifte fra shuto-uke til krogede parader. Ved brug af nekoashidachi, kan udøveren øge afstanden til modstanderen og så benytte mae-geri, idet modstanderen mister balancen under udøverens brug af sin krogede parade.

Paraderne må forudse modstanderens spark og øvre lige stød. Posituren af disse tre parader gør dig i stand til at bruge sokuto-geri og mae-geri, såvel som lige stød med baghånden til det øvre område og lige stød med baghånden til det midterste område.

Der er to bøger som indeholder artikler om Wankan. Til læserens information vil jeg citere dem:

"Siden for lang tid siden, er det blevet sagt at Wankan blev skabt af en ukendt mester. Denne kata hører til de gamle kata. Krigere (bujin) i Tomari området på Okinawa har overleveret den traditionelt. Og den udviklede sig til hvor den er nu. Denne kata er kendetegnet af hurtige angreb og parader i en bevægelse. Bevægelser ser hårde og stærke ud. Den totale udførelses tid er ikke særlig lang."

Shoshin Nagamine, "Okinawa no karate-do", Shinjinbutsu-Ouraisha, 1975.

"Denne kata hører til Matsumura stilen som blev overleveret i Tomari området. Den er kendetegnet ved et stød, som, lige efter, succesfuldt trækkes tilbage til underarms og skulder position. I den sidste del af kataen laver vi et spark og et stød i en bevægelse, og dette gøres tre gange, hvilket i sig selv er en basisteknik."

Ryusyo Sakagami, "Karate-do Taikan", Nichibou Syuppansha, 1983.

Den originale tekst om Bassai (dai) på japanskKATA: SHUKUMINE NO BASSAI

Shukumine no Bassai er kendt i karate verdenen som en repræsentativ for Genseiryu stilen. Der er to Bassai kataer: Bassai Dai og Bassai Sho.

Denne kata blev tidligere kaldt Bassai Dai, men vi var nødt til at ændre det af følgende årsag:

Japan Karate-do Federation besluttede at specificere otte kata og valgte således to kata fra hver af de fire traditionelle hoved stilarter (yondai ryuha), til brug som almindelig reklame og til turneringer. En af disse kata have navnet Bassai Dai, hvilket er det samme navn som kataen i vor stil.

Fra dengang blev vi nødt til at benytte Shukumine no Bassai i stedet for det der var specificeret af Japan Karate-do Federation. Vi var nødt til at ændre navnet for at undgå forvirring.

Med dette i tankerne, rådspurgte jeg min tidligere instruktør Mester Seiken Shukumine og jeg besluttede at tilføje grundlæggerens navn "Shukumine" til Bassai. Det er årsagen til at vi nu kalder vor kata: Shukumine no Bassai.

Sammenlignet med andre kata, er Bassai overleveret i mange forskellige variationer. De forskellige versioner er navngivet efter de personer, som har overleveret dem eller udtænkt deres egen måde at udføre dem på.

Mester Shukumine skrev i sin bog: "Shin Karate-do Kyouhan", Nihonbungeisha 1973, at han lærte Shukumine no Bassai af Mester Soko Kishimoto.

Jeg har trænet med Mester Shukumine i lang tid, som hans elev og så vidt jeg ved, har Mester Shukumine udtænkt sin egen måde at udføre den på og således yderligere forbedret den. Derfor kom jeg frem til den konklusion at det kun vil være rigtigt at tilføje navnet på grunlæggeren af Genseiryu stilen til kataen, for at tydeliggøre dens oprindelse for fremtidige generationer.

Til læserens information, inkluderer jeg andre Bassai navne, som blev illustreret i en artikel af Yutaka Kinjo i martsudgaven af "Gekkan Karate-do" i 1982:

Matsumura no Passai
Can no Passai
Ishimine no Bassai
Oyadomari no Passai
Motobu no Passai
Shotokan no Bassai
Matsumura no Passai
Matsumura (Tomari) no Bassai
Itosu no Passai

Den originale tekst om Bassai (sho) på japanskKATA: SHUKUMINE NO BASSAI (SHO)

Forklaringen om Shukumine no Bassai Dai er også gældende for Shukumine no Bassai Sho.

Det er interessant at sammenligne Shukumine no Bassai Sho med Shukumine no Bassai Dai*. I Shukumine no Bassai Sho, er mange shuto-uchi efter hinanden og håndflade stød er udført gentagne gange i fire retninger.

En ringparade i nekoashidachi, et stød med to hænder og et oi-tsuki er udført efter hinanden. Det er nødvendigt for udøveren at have stabilitet i sin nedre del af kroppen.

Udøveren er nødsaget til at være kraftfuld i sin måde at udtrykke kataen på.

(*) Må ikke forveksles med Bassai-dai fra Japan Karate-do Federation.

Den originale tekst om Sansai på japanskKATA: SANSAI

Normalt, Ten (himmel), Chi (jord) og Hito (menneske)* er navngivet i et ord: "Sansai".

Mester Seiken Shukumine som grundlade Genseiryu stilen efterforskede og skabte udførelsen af grundlæggende teknikker og basis kata. Grundteknikkerne er navngivet under shiho-tsuki, shiho-tsuki-keri, shiho-nuki og happo-nuki. Basis kata blev navngivet Ten-i-no-kata, Chi-i-no-kata og Jin-i-no-kata*. Integreret blev de til kataen Sansai.

Teknisk er Sansai repræsentativ for Genseiryu stilen. Denne kata er kendetegnet ved ved brugen af alle retninger og teknikker skabt ved at dreje kroppen. Udøveren er på samme tid nødsaget til at stræbe efter en dybere balance mellem sind og krop.

Hvad udtryk af teknikkerne angår, er der mange bevægelser såsom drejning fra mae-geri til ebi-geri, nidan shuto-uchi imens kroppen drejes, shajo-geri efter spring, nukite, hijiate, gyakudori, uraken, ura-tsuki og aiduki.

Sansai gør bedst mulig brug af alle teknikkerne i karate.

(*) På japansk kan skrifttegnene for denne kata udtales på forskellig måde. F.eks. Jin og Hito.

Den originale tekst om Rohai på japanskKATA: ROHAI

I bogen "Karate-do Taikan", skrevet af Ryusyo Sakagami, er der en artikel, hvori der står at Matsumura no Rohai blev overleveret i Tomari området. En anden bog "Okinawa no Karate-do", skrevet af Shoshin Nagamine fremgår det, at det er ukendt, hvem der skabte denne kata.

Forklaringerne om Rohai i disse to bøger har meget tilfælles.

Kendetegnene for denne kata er som følger:

Krops-drejnings teknikker efter vridning af modstanderens arm.
Nekoashidachi, hvorfra vi kan indlede ethvert spark (dette kaldes kakushi-ashi-geri).
Kropsdrejning fra harai-ashi.

Den originale tekst om Koshokun (dai) på japanskKATA: KOSHOKUN (DAI)

Denne kata er blevet overleveret i de fleste stilarter fra Shuri området på Okinawa. Nogle stilarter kalder den Kusanku, og andre har navngivet den Kushanku. Japan Karate-do Federation har besluttet at specificere denne kata som Kanku Dai jf. Shotokan stilarten. Kanku Dai er det navn som Gichin Funakoshi skabte. Han er grundlæggeren af Shotokan Karate-do Skolen.

Der er to kataer kaldet Koshokun, hvilke er Koshokun Dai og Koshokun Sho. Shorinryu stilarten og Wadoryu stilarten har kun overleveret én Koshokun Dai. Det siges generelt, at denne kata er opkaldt efter en kinesisk officer, som introducerede denne kata på Okinawa.

Kusanku og Kushanku er den kinesiske udtale af skrifttegnene for Koshokun.

Jeg er af den opfattelse af Mester Funakoshi skabte navnet Kanku fra sin personlige opfattelse af kampsport. Mester Funakoshi er også personen som ændrede de kinesiske skrifttegn i karate.

Jf. min egen efterforskning, er Koshokun Dai fra Genseiryu stilarten, hvad angår sammensætningen, meget lig Kusanku fra Shorinryu stilarten. I bogen "Shin Karate-do Kyouhan", skriver Seiken Shukumine, at han lærte denne kata fra sin tidligere lærer Soko Kishimoto.

Denne kata er kendetegnet ved ændringerne og rækkefølgen af teknikkerne i flere forskellige retninger. I denne kata, er der en speciel teknik fra Genseiryu stilarten, inklusiv kropsdrejning og hæve- og sænkebevægelser.

Jeg tror at man vil indse, at denne kata består af teknikker på højt niveau!

Den originale tekst om Koshokun (sho) på japanskKATA: KOSHOKUN (SHO)

Andre stilarter som har sin oprindelse i Shurite området, består af kataer, som, ligesom vores, hedder Koshokun Sho. Men indholdet af vores Koshokun Sho er særdeles forskelligt fra andres.

Kendetegnene er furi-tsuki, gyaku-tsuki og mae-geri efter vending, men også vendinger efter ren-tsuki og sabaki ved at dreje kroppen.

Sammenlignet med Koshokun Dai, er Koshokun Sho sammensat af mindre, men afgørende bevægelser. Jeg er af den opfattelse at denne kata består af mange teknikker, som nemt kan blive nyttefulde i regulær kamp.

Den originale tekst om Chinto på japanskKATA: GUSUKUMA NO CHINTO

Denne kata er overleveret mest almindeligt under navnet Gusukuma no Chinto af Mester Shinpan Gusukuma, som er berømt for at have været Mester Anko Itosu's (1832-1915) første elev.

Jeg lærte denne kata af Mester Hiroyasu Tamae, som på daværende tidspunkt var den første formand for Genseiryu Butokukai. Nu er Mester Tamae den første senior direktør for Japan Karate-do Federation.

Jeg har til hensigt at overlevere denne kata såvel som basis kata Taikyoku og Heian til fremtidige generationer ved at undervise i dem, som en del af vor skoles pensum.

"Siden for længe siden, er det blevet sagt at Chinto blev skabt af en ukendt Mester. Denne kata tilhører de gamle kataer og er forblevet i Tomari området indtil nu. Den totale tid det tager at udføre denne kata er relativ lav. Den er kendetegnet ved angrebsteknikker og parader med begge hænder på samme tid, spark og højre fods nidan-geri fra jigotai eller zenkutsu-dachi, og bevægelse på en diagonal linie."

Shoshin Nagamine, "Okinawa no Karate-do", Shinjinbutsu Ouraisha, 1975.

I bogen "Karate-do Taikan", skrevet af Ryusyou Sakagami, er der en artikel om navnene og de forskellige kataer. Chinto bliver nævnt to gange, først under stilene fra Itosu og derefter under stilene fra Matsumura. Itosu og Matsumura er navnene på gamle mestre. Forklaringen om Chinto i denne bog er som følger:

"I dag bliver Chinto overleveret i tre forskellige versioner: Tomari-no-Chinto, Can-no-Chinto og Itosu-no-Chinto. Hver version er kendetegnet ved bevægelser på en ret linie; Tomari på en linie til både højre og venstre side, Can på en diagonal linie og Itosu på en lang linie. Hvad angår Chinto fokuserer denne bog på Itosu-no-Chinto. Denne kata blev forbedret og forenklet af Mester Itosu ved at bruge teknikker fra Tomari området. Særlige teknikker er parader med begge hænder, nidan-geri og doujiuke-geri i hejrens fodstilling."

At dømme ud fra den linie vi bevæger os på, er jeg overbevist om, at den Chinto jeg lærte oprinder fra Itosu. Men jeg kan se tydelige forskelle mellem vores Chinto og Itosu-no-Chinto. F.eks. benstillinger og nuancer i den tekniske udtryksform. Jeg synes dog ikke, at vi skal fokusere på disse forskelle. Det er vigtigt for os at lade dem være som de er.

Japan Karate-do Federation har valgt at specificere Chinto som den trænes i Wadoryu stilen. Denne Chinto har også bevægelserne på en lang linie. Derfor tror jeg, at også denne kata oprinder fra Itosu. Men jeg må understrege, at jeg kun gætter.

Hvad historien om Chinto angår, er intet nedskrevet i bogen "Karate-do", skrevet af Hironori Otsuka, udgivet i 1970.